For Puggaards regning kom han i pleje, først hos en håndværker i den indre by (hvor det imidlertid manglede på hjertevarme), senere hos Olivia Olsens forældre, en høker på Christianshavn. Herfra blev han sendt i urtekræmmerlære. Det var han ikke særlig begejstret for. Og med en vis frimodighed (der prægede ham livet igennem) fik han hos sin strenge velgører Hans Puggaard udvirket, at han kom i lære hos bog- og papir-handler Chr. Steen og Søn i Kronprinsensgade. Her tiltrådte han den 20. juli 1859. Som løn skulle han have kosten på hverdage og chefens aflagte tøj. Logi og mad om søndagen måtte han selv sørge for. Med lyst og begejstring tog han fat på læretiden. Her lærte han sin senere kompagnon at kende.

Carl Frederik Schrøder var født 1834 i Nykøbing på Falster. Faderen var småskipper. Schrøder var først ansat på toldkontoret i hjembyen, senere kom han t il toldforvalteren i Nysted og derfra tilbage til Nykøbing på postkontoret. Senere var han som proviantskriver på rejse med fregatten ”Tordenskjold” til Madeira, Vestindien og New York. I 1854 fik han ansættelse hos Chr. Steen og Søn.

Da H. C. Engelsen tiltrådte i 1859 som lærling, var C. F. Schrøder avanceret til Bogholder. Til trods for aldersforskellen opstod der en gensidig interesse mellem de to. Schrøder fik udvirket, at Engelsen blev flyttet fra lageret til selve forretningen, hvor han hurtigt opnåede betroet hverv.

Den gensidige sympati udviklede sig efterhånden til, at Engelsen og Schrøder besluttede at oprette fælles husholdning. I 1861 flyttede de sammen i et par kvistværelse i Nybrogade. Det var begyndt at gå tilbage for firmaet Steen og Søn, den gamle Steen var død, og sønnen trak ved sit store privatforbrug store veksler på forretningens økonomi. For de to kontubernaler opstod det spørgsmål, hvor længe de kunne blive i firmaet. På denne måde opstod tanken at starte deres egen forretning. – En tilsyneladende håbløs idé, for ingen af dem ejede kongens mønt.

Det så da heller ikke særlig lyst ud for foretagendet. Hans Puggaard, som Engelsen henvendte sig til om kaution, fandt, at det var galskab og afslog pure at hjælpe. Det var ikke af uvilje mod sin protegé, men Puggaard mente, at Engelsen var for ung. Og ung var han, men dygtig. Steen greb til med begge hænder og lovede ham højere gage, hvis han ville blive. Schrøder foreslog også, at de skulle opgive deres forehavende. Men Engelsen var stædig. Han ville ikke opgive at blive selvstændig. Han havde givet sit ord, det havde Schrøder også – og derved blev det.

Den fallerede tobakshandlers butik i Frederiksberggade lokkede. De troede ikke folk, der påstod, at den vej kom man kun, når man skulle i Tivoli. Der skaffedes kaution, del fra Engelsens plejeforældre, dels skipperen i Nykøbing, og endelig opnåede Schrøder (Engelsen var ikke myndig) et lån på 2000 kroner hos en tilkommende svoger.

Den 5. april 1864 åbnede forretningen. Den første kunde var en lille pige, der købte en notesbog. Beløbet, 4 skilling, blev gjort fast til pengeskuffen. Og hermed var den forretning i gang, som eksisterede frem til 1973, efter 109 års drift og tre generationer. I dag har afstammerne af H. C. Engelsen og C. F. Schrøder genetableret selskabet som forlag for klassiske bøger, som holder fast i de værdier som blev grundlagt under Engelsens tid som boghandler og grosserer. 

KONTAKT OS

Vi vil meget gerne hjælpe med din næste bog