Historien om H. C. Ørstedsvej 10C


Da tyskerne, under en falsk luftalarm den 19. september 1944, internerede omkring 2.000 danske politifolk, gik den øvrige politistyrke under jorden.


I slutningen af besættelsen havde det illegale kriminalpoliti lejet sig ind på H. C. Ørstedsvej 10C på Frederiksberg - hvor familiens lokallager til Københavnområdet hørte til. I samarbejde med Adolph Holst fik de etableret et kvarter på den tophemmelige addresse. 

Etablering af tophemmeligt arkiv


Kriminalassistent H.C. Andersen samlede flere kriminalfolk, der skulle fortsætte arbejdet. Nu med at indsamle oplysninger om personer, hvis forhold til besættelsesmagten skulle undersøges nærmere.


Politikvarteret blev etableret på den nævnte tophemmelige adresse. Officielt var det papir engros firmaet Adolph Holst og Co., der havde lager på adressen. Forretningens vinduer var matterede og der var ikke adgang for uvedkommende, men i forlokalet var der for en sikkerheds skyld udstillet forskellige vareprøver.

Fra bagbutikken kunne man forsvinde ud i gården via et vindue. I underetagen var der banket hul til nabokælderen i nr. 12. Det var dog etableret en officiel murgennembrydning for at sikre flugtvej i tilfælde af at ejendommen skulle styrte sammen efter luftbombardement.


Kriminalfolkene modtog bl.a. meldinger fra hospitaler, brandvæsen, redningskorps, vagtværn, modstandsbevægelsen, andre illegale politifolk og mange andre kilder.


I et omfang, det var muligt, efterforskede og registrerede man oplysningerne til brug for retsopgøret efter krigen.

I en del tilfælde var det kriminalassistenten og hans folk, der var med til at afgøre, om en person var så farlig, at vedkommende hurtigt skulle elimineres. Der er også eksempler på, at det blev besluttet, at en mistænkt skulle anholdes og sendes illegalt til et fængsel i Sverige.


Oplysningerne indgik i det store Centralkartotek, der også blev kendt som ”Interneringskartoteket med de oprindelige ca. 40.000 navne”. På navnekortet var markeret f.eks., at den pågældende var farlig og straks skulle anholdes efter kapitulationen eller f.eks. at en person skulle indbringes til afhøring snarest osv.

Foto af H. C. Andersen

Færre end 10 kendte til adressen


Hovedkvarteret blev af åbenlyse grunde holdt yderst hemmeligt. Færre end 10 personer kendte til beliggenheden. Gestapo kendte til eksistensen af kartoteket og det hemmelige danske kriminalpoliti og brugte mange kræfter på at lokalisere det. Men det lykkedes dem aldrig at finde frem til lokalerne på H.C. Ørsteds Vej.

Hovedkvarteret var en samlecentral for oplysninger fra hele landet. Et landsdækkende netværk af politifolk "under jorden" assisterede med at indsamle oplysninger og foretage afhøringer efter aktioner udført af Gestapo eller deres håndlangere.


Umiddelbart efter befrielsen blev kartoteket overdraget til myndighederne, og H.C. fungerede som medlem af arrestationsudvalget under retsopgøret. Kort tid efter fik han titel af souschef for den nyoprettede danske efterretningstjeneste, og i 1947 blev han kriminalkommissær og leder af bedrageriafdelingen under Københavns Politi.

H.C. Andersen gik på pension som 70-årig i 1960 og døde 19. maj 1965. Han er begravet på Solbjerg Parkkirkegård. Han ses her på billedet til højre.


27. maj 2021 blev afsløret en mindeplade på H.C. Ørsteds Vej 10C i respekt for det vigtige og farefulde arbejde, der blev udført i butikkens baglokale og kælder. I dag fungerer butikken som udstillingslokale for et jysk møbelfirma.

Artikel fra Politiken

De danske Politimænds Kamp fra underjordiske Kvarterer mod de tyske Undertrykkere

Straks efter den 19. September var Kriminalpolitiet atter i gang med Afhøringer og Undersøgelser


Kriminalassistent H. C. Andersens storstilede Arbejde i det „underjordiske“ Politi


Der er et Navn inden for Politiet, som i disse Dage træder stærkt i Forgrunden — Kriminalassistent H. C. Andersen. Han var en af de mange Politimænd, som om Aftenen den 19. September blev pakket i Lastbiler og af Tyskerne ført ned i Frihavnen, mens Hipoerne gjorde Forberedelserne til at indtage hans og alle de øvrige danske Politimænds Pladser på Politigården.

H. C. Andersen slap imidlertid for Turen med Skibet til Tyskland. Han var lige ved den Aldersgrænse, Tyskerne havde ansat for Begyndelsen til den „ufarlige“ Alder, og sammen med en Del andre, som i yderste Øjeblik var blevet løsladt, gik H. C. Andersen atter som en fri Mand ud gennem Frihavnsporten.

Havde Gestapo-chefen Hoffmann, som den Aften i det lille Træskur i Frihavnen satte sin Signatur på hans Løsladelsespas, anet, hvad det var for en Mand, han slap løs, er der ingen Tvivl om, at H. C. Andersen var endt i Neuengamme eller en anden berygtet tysk Koncentrationslejr.

Det vidste Hoffmann imidlertid ikke. Han anede ikke, at den tilsyneladende sagtmodige ældre danske Kriminalpolitibetjent i Virkeligheden var optændt af et eneste Ønske — ønsket om at samle de spredte danske Politimænd og sammen med dem fortsætte Kampen mod Tyskerne fra underjordiske Kvarterer.

Ingen Risiko var ham for stor, intet Arbejde uoverkommeligt. Sammen med sine Medarbejdere — i Begyndelsen en lille, men udvalgt Skare — forberedte han Dag og Nat det underjordiske Politis Arbejde, og Resultatet udeblev ikke.

En Uge efter Stormen på Politigården var Kriminalpolitiet atter i gang med Afhøringer, Undersøgelser og Opklaringer. Det var farligt arbejde — men det blev gjort.


Et Besøg i Politiets underjordiske Hovedkvarter


Hans nom de guerre under Frihedskampen var „HC“. Det gav flere gange Anledning til Forvekslinger med vor nuværende Finansminister C. Hansen, der jo i Daglig Tale kaldes „HC“.

Men de danske Frihedskæmpere vidste udmærket, hvem de havde for sig, når de talte om „Politimanden HC“.

Hovedkvarteret lå i en Forretning på H. C. Ørstedsvej 10.

Ruderne var matterede, med store Bogstaver var der malet på Vinduerne:
Adolph Holst & Co. — Lager.

Kom man indenfor, var der meget lidt, der gjorde et særligt Indtryk. På Hylderne var der fine Vareprøver, opsatte Prøver på Spil, Papirservietter, Crepepapir, Børnelegetøj og lignende.

HC var en „almindelig Papirgrosserer“, der ikke var bange for at stikke et Spil Hilma eller et Billedlotteri til de Kunder, der aflagde ham Besøg.

Men den spøgefulde Indledning dannede en skarp Kontrast til den alvor, der herskede bag Forretningens uskyldige Facade.

Herfra blev der dag og nat arbejdet for at genopbygge Kriminalpolitiets organisation, efter at Tyskerne havde deporteret 1.960 danske betjente. Herfra blev der holdt Forbindelse til de illegale Grupper, herfra gik mange af de meddelelser, som gjorde, at Hipoerne og Schalburgfolkene mange gange blev standset i sidste Øjeblik.


Farligt at være underjordisk Politimand


Der gik vel næppe en Uges Tid efter Stormen på Gården, før man fra Tritton, Gadel eller H. C. Samtlige Lab. Mænd fik Folk, man gerne skulle have fat i.

Der blev arbejdet under stadig fare for Livet, men man arbejdede med et Mod og en Offervilje, som kun de færreste vil kunne fatte i Dag.

H. C. Andersen og hans Mænd var dagligt truet af Opdagelse, og flere af dem blev taget af Gestapo.

Det var forbundet med Livsfare at arbejde som underjordisk Politimand, men trods dette fortsatte de.

H. C. Andersen blev en af de centrale Skikkelser i den danske underjordiske Politiorganisation.